Nyhedsbrev
Navn 
E-mail
Nyhedsbrevet holder dig
opdateret om arrangemen-
terne inden de publiceres
i de trykte medier.

| afmelding |



Arrangementer



David Helfgott
03-10-2010

Den legendariske og virtuose australske pianist David Helfgott – kendt fra filmen ”Shine” – giver koncert i Haderslev.



 

Musik kategori: Klassisk
Sted: Harmonien, Gåskærgade 19, Haderslev
Koncert start: 16:00 
Billetsalg: BilletNet
Sønderborghus
Posthusene

7015 6565
7442 2601
 

Billetpris: 250 - 300 kr  incl. gebyr


 

Helfgott fortolker Chopin 


En levende legende, pianisten David Helfgott, kommer til Haderslev

Den legendariske og virtuose australske pianist David Helfgott – kendt fra

filmen ”Shine” – giver atter koncert i Sønderjylland.

Allerede i den tidlige barndom i Australien blev David Helfgott opdaget som

et ekstraordinært musikalsk talent. Efter en årrække som koncertpianist,

blev han i 1970 syg og levede længe herefter i glemslen som barpianist i

Perth. Siden midten af 80'erne er han dog igen blevet et etableret navn på

den klassiske verdensscene, og han har siden været en hyppig og populær

gæst på den danske koncertscene.

For to år siden spillede Davis Helfgott på Alsion akkompagneret af Sønderjyllands Symfoniorkester. Denne gang finder koncerten sted på Harmonien i Haderslev søndag den 3. oktober kl. 16.00.

Takket være "Shine", den fantastiske film fra 1996, der med stor indlevelse beskrev hans liv og opnåede at blive en verdensomspændende kassesucces og som tillige hædredes med en Oscar, blev David kendt og elsket over hele verden - også blandt mennesker uden for det traditionelle klassiske musikmiljø.

Denne fantastiske pianist nyder fortsat verdensomspændende respekt og anerkendelse for sin grænseoverskridende teknik og sine fortolkninger, samt ikke mindst for evnen til på forunderlig vis at røre noget i alle, som oplever hans helt specielle klaverspil.


David Helfgott spiller denne gang et spændende og alsidigt repertoire med hovedvægten indenfor den romantiske musik, med stykker bl.a. af 200-års jubilaren, Chopin.

 

 

 

Kontaktperson: Eventchef Jes Johansen Mobil 40 34 48 73